Temperaturomregner: Celsius, Fahrenheit, Kelvin
Sidst opdateret:
°F = °C × 9/5 + 32- Vand fryser 0 °C = 32 °F
- Kropstemperatur 37 °C = 98,6 °F
- Vand koger 100 °C = 212 °F
- -40 °C = -40 °F
Alle resultater
Hurtig referencetabel: Celsius → Fahrenheit
| Værdi (°C) | Resultat (°F) |
|---|---|
| -40 °C | -40 °F |
| -20 °C | -4 °F |
| -10 °C | 14 °F |
| 0 °C | 32 °F |
| 10 °C | 50 °F |
| 20 °C | 68 °F |
| 25 °C | 77 °F |
| 30 °C | 86 °F |
| 37 °C | 98,6 °F |
| 40 °C | 104 °F |
| 100 °C | 212 °F |
Sådan omregner du temperaturenheder
Du får brug for at omregne temperaturer i hverdagen, i køkkenet, i videnskaben og på rejser. Oftest omregner man mellem celsius (°C), som bruges i de fleste lande, og fahrenheit (°F), som mest bruges i USA. Fra celsius til fahrenheit ganger du med 9/5 (altså 1,8) og lægger 32 til. Fra fahrenheit til celsius trækker du 32 fra og ganger med 5/9. Kelvin (K) er SI-enheden for termodynamisk temperatur og bruges i videnskab og teknik. Skalaen starter ved det absolutte nulpunkt (0 K = −273,15 °C). Rankine er det britisk-amerikanske modstykke til kelvin.
Hverdagens temperaturer
De temperaturer, folk oftest slår op, fra fryseren til ovnens indstillinger. Celsius og Fahrenheit mødes ved −40°.
| Situation | °C | °F | K |
|---|---|---|---|
| Det absolutte nulpunkt | -273,15 | -459,67 | 0 |
| Flydende kvælstof koger | -195,8 | -320,44 | 77,35 |
| Fryser i hjemmet | -18 | -0,4 | 255,15 |
| Vand fryser | 0 | 32 | 273,15 |
| Køleskab | 4 | 39,2 | 277,15 |
| Stuetemperatur | 21 | 69,8 | 294,15 |
| Menneskekroppen | 37 | 98,6 | 310,15 |
| Feber | 38,5 | 101,3 | 311,65 |
| Varmt bad | 40 | 104 | 313,15 |
| Finsk sauna | 80 | 176 | 353,15 |
| Vand koger (havoverfladen) | 100 | 212 | 373,15 |
| Ovn, middelvarm | 180 | 356 | 453,15 |
| Ovn, meget varm | 220 | 428 | 493,15 |
| Stearinlysflamme | 1.000 | 1.832 | 1.273,15 |
| Solens overflade | 5.505 | 9.941 | 5.778,15 |
Temperaturskalaernes historie
Det tog omkring tre hundrede år at komme fra konkurrerende termometre, hver med sin fabrikants egne faste punkter, til en definition bygget på en fast naturkonstant.
- Daniel Gabriel Fahrenheit beskrev sin skala i Royal Societys Philosophical Transactions: 0 var en blanding af is, vand og salt, 32 is og vand alene og 96 temperaturen hos et raskt menneske.
- Anders Celsius offentliggjorde en skala på 100 grader med 0 ved vands kogepunkt og 100 ved dets frysepunkt.
- –1745 Skalaen blev vendt til nutidens retning: 0 for frysepunktet og 100 for kogepunktet. Æren tilskrives flere personer, blandt dem Jean-Pierre Christin i Lyon og Carl von Linné i Uppsala.
- William Thomson, senere Lord Kelvin, foreslog en »absolut« temperaturskala, der ikke afhænger af noget bestemt stofs egenskaber.
- Thomson og James Joule foreslog den absolutte skala, som nutidens kelvin bygger på, med nulpunktet i det absolutte nulpunkt, den lavest mulige temperatur, som man kan nærme sig, men aldrig nå.
- William Rankine angav temperaturer i grader af samme størrelse som fahrenheitgrader, regnet fra det absolutte nulpunkt; skalaen blev senere opkaldt efter ham.
- Navnet »grad Celsius« blev vedtaget internationalt i stedet for »grad centigrade«.
- Enheden fik navnet kelvin, symbol K, i stedet for »grad Kelvin« (°K).
- Kelvin blev omdefineret ved at fastsætte Boltzmanns konstant til præcis 1,380649 × 10⁻²³ J/K.
Kilder:
- BIPM: SI Brochure, 9th ed. (2019) (åbner i en ny fane)
- BIPM: CIPM 1948, "degree Celsius" (åbner i en ny fane)
- BIPM: 26th CGPM (2018), Resolution 1 (åbner i en ny fane)
- NIST: Guide to the SI, Appendix B.9 (åbner i en ny fane)
- Fahrenheit, Philosophical Transactions 33 (1724) (åbner i en ny fane)
- Svenskt biografiskt lexikon: Anders Celsius (åbner i en ny fane)