Massefyldeomregner: kg/m³, g/cm³, lb/ft³
Sidst opdateret:
1 kg/m³ = 0,001 g/cm³Det er lettere end luft: det ville stige op som en ballon.
Et kilogram af det fylder en terning med sider på 1 m, et kilogram vand en terning med sider på 10 cm.
Massefylden fortæller, hvor tungt noget er i forhold til sin størrelse: en liter vand vejer 1 kg, en liter guld over 19 kg. Alt med mindre massefylde end vand flyder i det, og alt tættere synker.
Alle resultater
Hurtig referencetabel: Kilogram per kubikmeter → Gram per kubikcentimeter
| Værdi (kg/m³) | Resultat (g/cm³) |
|---|---|
| 1 kg/m³ | 0,001 g/cm³ |
| 100 kg/m³ | 0,1 g/cm³ |
| 500 kg/m³ | 0,5 g/cm³ |
| 789 kg/m³ | 0,789 g/cm³ |
| 1.000 kg/m³ | 1 g/cm³ |
| 1.025 kg/m³ | 1,025 g/cm³ |
| 2.700 kg/m³ | 2,7 g/cm³ |
| 7.874 kg/m³ | 7,874 g/cm³ |
| 8.960 kg/m³ | 8,96 g/cm³ |
| 11.340 kg/m³ | 11,34 g/cm³ |
| 19.320 kg/m³ | 19,32 g/cm³ |
Om omregning af massefylde
Massefylde angiver et stofs masse per volumenenhed. SI-enheden er kilogram per kubikmeter (kg/m³). I hverdagen og i laboratoriet bruges ofte gram per kubikcentimeter (g/cm³): vand har ved 4 °C en massefylde på præcis 1 g/cm³, altså 1.000 kg/m³. En genstand flyder, hvis den har lavere massefylde end væsken omkring den. Til sammenligning: luft cirka 1,2 kg/m³, træ cirka 500–900 kg/m³, aluminium cirka 2.700 kg/m³, jern cirka 7.874 kg/m³, bly cirka 11.340 kg/m³, guld cirka 19.320 kg/m³.
Massefylde for almindelige materialer
Typiske massefylder ved stuetemperatur og normalt lufttryk, medmindre rækken siger andet. Vand er referencen: præcis 1 g/cm³, altså 1.000 kg/m³, ved 4 °C.
| Materiale | kg/m³ | g/cm³ | lb/ft³ |
|---|---|---|---|
| Luft (20 °C) | 1,204 | 0,001204 | 0,07516 |
| Kork | 240 | 0,24 | 14,98 |
| Fyrretræ | 500 | 0,5 | 31,21 |
| Benzin | 745 | 0,745 | 46,51 |
| Ethanol | 789 | 0,789 | 49,26 |
| Diesel | 840 | 0,84 | 52,44 |
| Olivenolie | 915 | 0,915 | 57,12 |
| Is (0 °C) | 917 | 0,917 | 57,25 |
| Vand (4 °C) | 1.000 | 1 | 62,43 |
| Havvand | 1.025 | 1,025 | 63,99 |
| Mælk | 1.030 | 1,03 | 64,3 |
| Honning | 1.420 | 1,42 | 88,65 |
| Sand (tørt) | 1.600 | 1,6 | 99,88 |
| Mursten | 1.900 | 1,9 | 118,6 |
| Beton | 2.400 | 2,4 | 149,8 |
| Glas | 2.500 | 2,5 | 156,1 |
| Aluminium | 2.700 | 2,7 | 168,6 |
| Granit | 2.750 | 2,75 | 171,7 |
| Titan | 4.500 | 4,5 | 280,9 |
| Stål | 7.850 | 7,85 | 490,1 |
| Jern | 7.874 | 7,874 | 491,6 |
| Kobber | 8.960 | 8,96 | 559,4 |
| Sølv | 10.490 | 10,49 | 654,9 |
| Bly | 11.340 | 11,34 | 707,9 |
| Kviksølv | 13.534 | 13,53 | 844,9 |
| Guld | 19.320 | 19,32 | 1.206 |
| Platin | 21.450 | 21,45 | 1.339 |
Massefyldens og kilogrammets historie
Vand var metersystemets første mål for masse: et gram blev defineret som massen af en kubikcentimeter vand, og derfor ligger vands massefylde så tæt på det runde tal 1 g/cm³.
- En fransk lov om mål og vægt definerede grammet som vægten af rent vand i en terning med kanter på en hundrededel meter, ved den temperatur, hvor is smelter.
- En platincylinder, arkivkilogrammet, blev standarden for masse; definitionen med vand var kun blevet brugt til at bestemme dens størrelse.
- En ny international prototype, en cylinder af platin og iridium fremstillet til at svare til arkivkilogrammet, blev kilogrammet for hele verden.
- Kilogrammet blev omdefineret ved at fastlægge værdien af Plancks konstant, så masseenheden nu hviler på en naturkonstant i stedet for på en genstand.
Kilder: